Nyheder

På denne side kan du se nye ting der kommer ind i mit liv, sådan hen ad vejen...

Der kan godt lang tid mellem indlæggene, for det er ikke hver dag at jeg opdaterer denne side - men prøv at scroll'e dig igennem siden og se om der er noget der fanger din interesse.


1.7.2006.

Så er jeg en fri mand...

Efter at jeg sagde op d. 1.6.2006 som Havnefoged, har den sidste måneds tid fået afsluttet alle mine igangværende sager og det er nu op til min afløser og politikerne at køre den synkende skude videre - for den synker vitterligt. Det sidste jeg hørte var at en af assistenterne måtte købe en hæksaks for at klippe tidslerne ned under bænkene foran Brugsen i Ballen - tidslerne var nu så høje at de stak gæsterne i rumpen når de sad på bænkene.

Nåh, men fint nok med mig - jeg føler at jeg har gjort et stort stykke arbejde på havnene og har afleveret afdelingen i god stand. At andre så på kun een måned kan køre det ned igen, det er ikke mit problem. Ikke som ex-havnefoged ihvertfald, men måske som borger på Samsø.

1.6.2006

Opsigelse.

Jeg har opsagt mit job som havnefoged på Samsø. Der har ikke været en eneste politiker ude på havnene siden mødet d. 10.4 - hvis man som politiker på Samsø ikke er klogere end det der svarer til indholdet af en pose franske kartofler, så kan jeg nu ikke længere tage ansvaret for økonomien og driften af havnene.

Min erfaring siger mig at dårlig politisk ledelse kun giver røde tal på bundlinien - så lad mig slippe væk....

10.4.2006

Underfrankering.

Teknisk Udvalg får at vide at de ikke ved nok om driften af havnene på Samsø. Hvis ikke de sætter sig ind i tingene på havnene, bør de se sig om efter en havnefoged der passer til deres niveau. De får nu frem til 1.6.2006 til at møde op og stille spørgsmål og få viden til at rette op på de umulige beslutninger de tager i øjeblikket. For os er spørgsmålet ikke om vi skal renovere toiletbygningen i Mårup eller ej. Det er et spørgsmål om at tage ud og kigge på bygningen og svaret giver sig selv. - Vi skulle have været igang for en måned siden.


Nybygning af Værksted og Workshop i Langemark

Udgravning til fundament onsdag d. 17.11.2005

Støbning d. 17.11.2005


Forberedelserne til byggeriet er igang d. 28.10.2005.


Valgmøder november 2005:

Onsbjerg d. 2.11, Kolby d. 9.11 og Flinchs Hotel d. 14.11 med direkte TV


HUSK SPIL DANSK DAGEN d. 27. oktober 2005...

Sammen med Tom Nagel Rasmussen og Poul Martin Bonde underholder jeg i DJBFA's refugie på Havnefogedgården i Mårup Havn kl. 16.00-18.30


22.-23.10.2005 - Musik på Samsø Messen

Jeg spiller Lørdag kl. 17.00 og Søndag kl. 14.00 & kl. 16.00


Valgmøder oktober 2005:

Tranebjerg d. 5.10, Ballen d. 12.10, Besser d. 19.10 og Nordby d. 26.10


24.9.2005 Tur med M/S Tunø.

...ud til Bosserne for at kigge på sæler.


23.9.2005 Racerløb i Langemark, Austin A40'eren vandt...


21.9.2005 Oldefar Emils gamle 6-cylindrede Chevrolet Master Coach fra 1933 er fundet...

Ved et tilfælde har jeg fundet bilen, der er indregistreret første gang 7. Juli 1933 til Repræsentant E. Wolffbrandt i Brabrand. Den er i fin stand og nysynet. Original betræk og maling. Cylindervolumen 3390 cm3. Cylinderdiameter 84 mm. Stelnummer 807. Bilen står på Skanderborg-egnen og jeg har kontaktet ejeren og sendt ham nedenstående foto af bilen. I forbindelse med Emil's død i 1937, blev bilen solgt af min farfars bror Sigurd til en ukendt ny ejer. Bilen har senere fået tidstypiske nummerplader, men registreringsnummeret er ikke korrekt. X (for AArhus) er rigtigt, men det oprindelige nummer er 9823.

Tv. ser du Emil foran et af datidens indkøbscentre (han var repræsentant for FDB), hvor der både er frisør og legetøjsmesse. Billedet er udateret, men er helt sikkert taget på et tidspunkt mellem 7.juli 1933 og hans død i 1937. Th. er to billeder af bilen som den tager sig ud idag.


15.9.2005 Pressemeddelelse om at jeg stiller op til Kommunevalg 2005.

Klik på Valg 2005 for at se mere...


17.8.2005 På besøg hos oldemor


16.7.2005 Hannes' 70 år fødselsdag i Langemark på Samsø.


Helside Samsø Posten